• Document: Risikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter
  • Size: 698.65 KB
  • Uploaded: 2019-01-17 13:17:38
  • Status: Successfully converted


Some snippets from your converted document:

Infoblad Side 1 af 7 HACCP – Hazard Analysis and Critical Control Point Hvad er HACCP HACCP er en engelsk forkortelse for Hazard Analysis and Critical Control Point, som på dansk er blevet til Risikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter Det er en metode, som sikrer høj fødevaresikkerhed ved at man undersøger alle trin i produktionen af fødevarer – fra råmaterialer, gennem hele produktionsprocessen og frem til produktet spises. For hvert trin identificeres de risikofaktorer, der kan skade forbrugeren og det vurderes, hvilke af disse risikofaktorer, det er absolut nødvendigt at styre, for at forbrugerne ikke skades, når de indtager produktet. Der fokuseres på følgende grupper af risikofaktorer: • Biologiske - f.eks. salmonella, campylobacter og virus • Kemiske - f.eks. mykotoksiner, pesticider, allergener, rengørings-/desinfektionsmidler • Fysiske - f.eks. glas. metal, træ Dernæst fastlægges det, hvordan og i hvilke trin risikofaktorerne skal styres. Det er disse trin, der kaldes de kritiske styringspunkter (CCP) og de samles i en HACCP-plan. I HACCP-planen angives det, hvordan en nøje styring og overvågning af hvert CCP skal foretages og når HACCP-planen føres ud i livet, kan fødevaresikkerheden styres effektivt. Denne metodik er samlet beskrevet i de 7 HACCP-principper: 1. Gennemfør en analyse af risikofaktorer. 2. Identificer kritiske styringspunkter (CCP) . 3. Fastlæg kritisk grænser. 4. Etabler et system til at overvåge styringen af CCP'erne. 5. Fastlæg afhjælpende foranstaltninger, der skal bruges, når de kritiske grænser ikke er opfyldt. 6. Etabler procedurer for verifikation, som kan bekræfte, at HACCP-systemet fungerer effektivt. 7. Etabler registrering og dokumentation for at HACCP-principperne er fulgt. På jævnt dansk kan de 7 HACCP-principper oversættes til: 1. Find frem til hvad der kan gå galt og hvad I kan gøre for at undgå det! 2. Find ud af, hvor I kan holde styr på det, der kan gå galt! 3. Fastlæg, hvad der skal overholdes for at undgå, at det går galt! 4. Sørg for at det er klart, hvordan I holder øje med, om det går galt! 5. Find ud af hvad I gør, hvis det alligevel går galt! 6. Find ud af, om det I har bestemt jer for at gøre også fungerer, så I har styr på de steder, hvor det kan gå galt! 7. Sørg for, at der er bevis for, hvad I gør! 19. januar 2013, Kl. 15.20 AD-012 Infoblad  Lasse Ahm Consult  Solbakkevej 2  DK-4760 Vordingborg  Tlf. +45 56 29 72 36  Mobil +45 29 90 90 36 www.LasseAhm.dk  E-mail: mail@lasseahm.dk  CVR nr. 30453077  Bank Kto. 62202014569 Infoblad Side 2 af 7 Hvor kommer HACCP fra HACCP var oprindeligt koblet til rumforskningen i USA, hvor idéen blev skabt i et samarbejde mellem NASA og fødevarevirksomheden Pillsbury Company. I 1959 fik Pillsbury til opgave at fremstille fødevarer, som skulle være fri for mikrobiologiske, kemiske og fysiske forureninger, der kunne resultere i at astronauterne blev syge. På den tid var kvalitetsstyring hovedsagelig baseret på kontrol af slutprodukter. Da en slutkontrol kun kan garantere fuld sikkerhed af produktet ved at kontrollere 100% af produkterne, kunne denne metode naturligvis ikke bruges, idet alle produkter da ville være brugt op, inden de kom ud i rummet. I stedet blev det klart, at det var nødvendigt med et forebyggende system, der kunne give et højt niveau af sikkerhed – og herved blev HACCP skabt. Det originale system var baseret på FMEA (Failure Mode and Effect Analysis), der på hvert led i en proces ser på, hvad der kan gå galt, de mulige årsager hertil og den sandsynlige effekt heraf, inden effektive styringsmekanismer udvikles. HACCP i dag Siden 1959 har HACCP undergået en udvikling og finpudsning og HACCP er siden beskrevet i en lang række artikler, publikationer, vejledninger og standarder. I 1997 blev Codex Alimentarius Commissionens vejledning om HACCP vedtaget og det er i den form HACCP i dag nyder bred international accept. HACCP i denne form er grundlaget for al HACCP på verdensplan. Amerikanernes tilsvarende vejledning (National Advisory Committee on Microbiological Criteria for Foods -1997) er også et af de vigtige dokumenter, når man taler om HACCP i relation til det nordamerikanske marked. I dag er HACCP et centralt element i et samlet ledelsessystem for styring af fødevaresikkerhed, idet et sådant system består af ledelse, HACCP og GMP (Good Manufacturing Practice = god produktionspraksis). Da mange danske virksomheder møder kundekrav om certificerede systemer efter anerkendte standarder, er mange certificeret efter ”BRC Food Standard” (British Retail Consortium) og/eller den internationale s

Recently converted files (publicly available):