• Document: Dansk Røde Kors Ruslandsmission
  • Size: 109.32 KB
  • Uploaded: 2019-01-10 12:59:47
  • Status: Successfully converted


Some snippets from your converted document:

Dansk Røde Kors’ Ruslandsmission 1918-1919 AF BENT JENSEN E.H. Carr nævner i sit klassiske værk om det bolsjevikkiske Ruslands forhold til omverdenen i regimets første periode, at »by the beginning of 1919, Moscow was cut off from all normal contacts with the outside world. For a long while the only foreigner remaining there in an official capacity was a representative of the Danish Red Cross, who had under- taken the protection of the interests of citizens of all the Scandinavian and other western European countries, and of the United States«. Der foregik en uerklæret krig mellem det bolsjevikkiske Rusland og omver- denen. Verden var blevet delt mellem to fjendtlige lejre.1 Den britiske historikers oplysning er ikke helt korrekt; der var adskillige mere eller mindre officielle danske repræsentanter ikke alene i Moskva, men også i Petrograd. Mærkeligt nok har tilstedeværelsen af den danske Røde Kors-mission »i fjendens lejr« på dette kritiske tidspunkt ikke hidtil tiltrukket sig forskningens opmærksomhed. Hvorfor og hvor længe var Røde Kors- missionen i Sovjetrusland; hvad foretog den sig; hvordan var dens for- bindelser til det revolutionære regime; hvordan så Moskva på missio- nens virksomhed; hvornår, hvorfor og under hvilke omstændigheder forlod missionen Sovjetrusland; fik dens virksomhed nogen følger på kort og længere sigt? Disse og andre spørgsmål vil blive søgt besvaret i det følgende, der kun er en foreløbig undersøgelse af emnet. Til grund for undersøgelsen ligger især utrykt materiale fra danske, russiske og britiske arkiver. Det er en interessant kendsgerning, at Danmark var det land, der længst opretholdt diplomatisk forbindelse med det bolsjevikkiske regi- me. Den danske gesandt i Petrograd, Harald Scavenius, forlod først Sov- 1 The Bolshevik Revolution 1917-1923 vol. 3 (Pelican Books 1966), s. 122. 46 Bent Jensen jetrusland i december 1918, og den bolsjevikkiske legation i København udrejste så sent som i februar 1919. Men forskellige former for danske repræsentationer forblev i Rusland, herunder den danske Røde Kors- mission med kontorer i Moskva og Petrograd, som først forlod landet i juli 1919. Takket være denne særlige kontakt mellem Dansk Røde Kors og sovjetregimet blev den diplomatiske tråd mellem Moskva og den vestlige verden igen knyttet i København, da Litvinov i november 1919 ankom til den danske hovedstad. Her residerede den bolsjevikkiske »verdensgesandt« helt frem til september 1920 som sovjetregimets ene- ste diplomatiske repræsentant i Vesten på et tidspunkt, hvor den russi- ske borgerkrig rasede. Sovjetrusland var underkastet blokade. Heller ikke denne Litvinov-mission til Danmark er i øvrigt blevet udforsket med den grundighed, den fortjener.2 Dansk Røde Kors i Rusland Under hele 1. Verdenskrig spillede Dansk Røde Kors en betydelig rolle i Rusland.3 Dansk Røde Kors’ protektor var prins Valdemar, enkekejser- inde Marija Fjodorovnas bror. Enkekejserinden var Russisk Røde Kors’ protektrice og bistod på mange måder Dansk Røde Kors i dets arbejde i Rusland. Ritmester, senere oberstløjtnant V.O.J. Philipsen, der var leder af Røde Kors-kontoret i Petrograd, var ofte i Kiev for at bede Marija Fjo- dorovna (på dansk Dagmar) om støtte. Mange danske officerer, læger og andre meldte sig frivilligt til krigsfangearbejde i Rusland. Chefen for Det danske Seruminstitut, dr. Thorvald Madsen, forestod omfattende vaccinationer mod tyfus i fangelejre i Turkestan og Kaukasus. Efter USAs indtræden i krigen mod centralmagterne blev Danmark beskyt- telsesmagt for Østrig-Ungarn og fik dermed ansvaret for bistand til de 2 Hverken Z. Sejnic: Maksim Maksimovič Litvinov (1989) eller Hugh D. Philips: Between the Revolutian and the West. A Political Biography of Maxim M. Litvinov (1992) behandler Lit- vinov-missionen udførligt. Se også Bent Jensen: Danmark og det russiske spørgsmål 1917- 1924 (1979), »Småstat i klemme. Danmark som ufrivilligt værtsland for en bolsjevikkisk verdensgesandt« i Festskrift til Tage Kaarsted. Om Danmarks historie 1900-1920 (1988), s. 129- 145 og »Kleinstaat in der Klemme«, Jahrbuch für Geschichte Osteuropas 38 (1990), s. 228- 243. 3 Bent Blüdnikow: Krigsfanger – et billeddrama om krigsfanger i Danmark under 1. Verdens- krig (1988); Gerald H. Davis: »National Red Cross Societies and Prisoners of War in Rus- sia, 1914-18«, Journal of Contemporary History vol. 28 (1993), s. 31-52; Reinhard Nachtigal: »Die dänisch-österreichisch-ungarischen Rotkreuzdelegierten in Russland 1915-1918«, Zeitgeschichte 11-12, 25. Jahrgang (1998), s. 366-374; Barbara Zalewski: Den nærsynede barm- hjertighed. Dansk Røde Kors’ rolle i dansk udenrigspolitik 1876-1945, set i forhold til Røde Kors’ principper om neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Upubliceret ph.d.-afhandling, Køben- havns Universitet 1997. Dansk Røde Kors’ Rusl

Recently converted files (publicly available):