• Document: MIO i Danmark
  • Size: 910.18 KB
  • Uploaded: 2018-10-23 12:42:11
  • Status: Successfully converted


Some snippets from your converted document:

www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi Af Lone Kathrine i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmate- Petersen, Michael riale MIO til danske forhold. Udgangspunktet for dette projekt er Wahl Andersen og de erfaringer, der er gjort i Norge. Bent Lindhardt MIO er et observationmateriale, der kan anvendes i børnehaven. De norske erfaringer viser, at der er et behov for en kompetenceudvik- ling hos personalet i børnehaverne indenfor dette fagområde. Den norske arbejdshypotese er, at observationsmaterialet MIO kan blive et redskab i forhold til en tidlig indsats overfor elever, der kommer i vanskeligheder i matematik, og ikke mindst som et redskab for personalets kompetenceudvikling indenfor det vi kalder matematisk opmærksomhed. Vi har til orientering om projektet oversat og bearbejdet en artikel af Hilde Skaar Davidsen, som har været en del af den gruppe, der har udviklet MIO. Side 2 MIO i Danmark Navimat Navimat MIO i Danmark Side 3 Af Hilde Skaar Matematik i børnehaven Erfaring og forskning viser at dette er et vigtigt område at foku- Davidsen, rådgiver, – udvikling af observationsmaterialet MIO sere på (Lunde, 2003; Sterner, 2000; Sønnesyn, 2005; Mazzocco Forum for matematikk- (Matematikken – Individet – Omgivelserne) og Thompson, 2005; Gersten, Jordan og Flojo, 2005). Punkterne mestring, Sørlandet Matematik er et redskab til at beskrive og håndtere virkeligheden. ovenfor repræsenterer en alsidighed som vi også har lagt vægt på kompetansesenter, Det er en særlig måde at strukturere virkeligheden på hvor udvik- i udviklingen af observationsmaterialet MIO. Rammeplanen frem- Norge lingen af begreber og kategorier er vigtige for at vi kan orientere hæver, at når personalet arbejder i forhold til de forskellige mål, os i verden, kommunikere med andre mennesker og foretag hen- skal de tage udgangspunkt i barnets nysgerrighed, interesser og for- sigtsmæssige handlinger (Jahr 1996). Matematik har betydning for udsætninger. Personalet skal stimulere barnet til at opleve med alle førskolebørns liv her og nu og for deres tankemæssige udvikling. De sanser, til at iagttage og undre sig, både individuelt og i fællesskab. erfarer matematik med hele kroppen (Andersson, 2006; Doverborg, Barnet skal have forskelligartede oplevelser og gøre sig nyttige erfa- 2006; Doverborg og Samuelsson, 2001; Reikerås og Solem, 2008). ringer, der skal støtte dets udvikling af kundskaber, færdigheder og holdninger. I forhold til matematik vil jeg illustrere dette nærmere I den nye rammeplan 2006 for børnehaver er matematik blevet et ved hjælp af “Matematikkens hus” som Forum for matematikk- selvstændigt fagområde, der går under betegnelsen “Antal, rum og mestring benytter som model. form”. Fagområdet har formulerede procesmål for børnenes udvik- ling og læring og præciserer endvidere personalets ansvar i forhold I “Matematikkens hus” er børnehavens opgave først og fremmest til disse mål. Børnehavens arbejde med matematik beskrives således at sørge for at alle børnene får gode oplevelser og mange forskellige i rammeplanen: erfaringer inden for matematikkens mange område. Det er vigtigt at personalet anvender de rigtige ’matematikord’ og bruger præcise Gennem arbejdet med antal, rum og form skal børnehaven bidrage begreber når de taler med børnene. Børnene behøver ikke nødven- til at barnet digvis bruge dem; det vigtigste er at de hører dem og så småt indlem- – oplever glæde ved at udforske og lege med tal og former mer dem i deres eget ordforråd. På den måde bevæger børnene sig – tilegner sig gode og brugbare matematiske begreber videre op mod 1. etage i “Matematikkens hus”, hvor deres egne er- – erfarer, udforsker og leger med form og mønstre faringe

Recently converted files (publicly available):